I Cant take it anymore, why do there turn their back to me?.
When I Need their help most at all!?..
I Start To Belive, For Sure. That's Is Fight Is On My Own
Men problemer er, jeg kan ikke selv. om hvor end jeg ville, kan jeg ikke. jeg behøver dem. men som altid, er der intet hjælp at hente os dem. de vender blot hoved væk, overser det ødelagte sind der kommer på sine håbløse ben og græder forbudte tåre, i håb om de vil hjælpe. men nej. igen ser de bort fra alt dette og kigger kun på mine papir, i stedet for person lige foran dem. den rigtigt mig, med mine rigtige sorger og smerter.
Selvom det efterhånden er længe siden de har givet mig denne kolde skulder. har de ikke været særlig hjælpsom siden hellere, hverken dem, eller andre der skulle få mig igennem. Jeg har prøver alt, år efter år. ventet en den ene måned efter den anden. men intet er sket. jeg på lige så bar bund som for 4 år siden.
Jeg indser nu, der intet jeg kan gøre. for jeg kan ikke klare at vente mere, jeg klare ikke mere af hverdagens sorger, jeg klare ikke flere skær i hjertet mindst 10-20 gange om dagen. jeg klare ikke er ydmyge mig selv mere med tåbelige varme tåre. tåre der blevet holdt tilbage så længe, som nu kommer frem alt for tit nu.
Det gør ondt
Det svir
Det brænder
Jeg kan snart ikke se andre lønisgere for at få denne voldsom smerte til at forvinde, end selv at forsvinde. jeg klare det ikke mere. jeg har været stræk længe nu, lader ordene forbipasserende. Men jeg kan ikke mere, jeg kan ikke leve mit liv uden at blive mindet om det kontant, jeg bliver afholdt for alt hvad jeg ellers så gerne ville eller plaget at elske. det eneste jeg kan nu er at lægge, hjemme i min seng helle dagen. og kun tænke på alt det jeg hader ved mig selv. imens jeg bliver mere og mere nedrevet.
men snart er dette også slut, for skal væk på højskole i et halvt år.
imorgen.
gad vide hvor længe det holder før jeg bryder sammen?
Can you give me what I need?
Or just sit and watch me bleed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar