Jeg tænker tit på det, om det overhoved er muligt for mig at være glad?,
Jeg har været deprimeret helle mit liv men først for alvor da jeg blev 13 og kom i puberteten, jeg troede det sikkert bare var fordi jeg var teenageren og det ville gå lige så stille over med tiden, men sådan skulle det bare ikke være. af til ved jeg ikke engang hvorfor jeg trist for kan ikke aflæse mine egne følelser, men jeg kan føle dem. Great ikke?
Jeg prøver virkelig at være glad, prøver virkelige at holde humøret oppe, og tage nederlagene med oprejst pande hver gang. men det som hver gang en smule glæde bobler i min krop, skynder den sig at kaste alle mine 500 Negative tanker i hoved på mig, og give mig den omvendte følelse. Jeg vil ikke for evigt for blive et social udskyd der ingen gang kan finde ud af at gå i skole,. der konstant lægger sammen krøllede i sin seng imens tankerne æder mig. JEG VIL IKKE!. men, fuck det svært. jeg ved ikke hva' der sker pt, men der kommer helle tiden Ulykker omring mig og i mit hjem. dem nær mig dør eller bliver syge. Og selvom jeg måske godt kan klare det, kan min mor ikke. og når min mor går i panik og giver op og ikke orker noget, ja. så gør jeg hellere ikke.
Jeg 18 nu, og det forventes jeg klare tingene selv nu, min mor har altid hjulpet mig med alt, så det svært. men jeg gør det. for selvom jeg så for min mor til, gør hun det ikke, hun glemmer det 5 min efter. selvom det noget så vigtigt som at ringe til min læge, så nu gør jeg det selv. jeg skrev selv til Odense omring at få en tid, men suk, helle påsken var bukket, så må vente mindst 1-2 måneder mere. kan ikke klare mere vente tid. men sådan må det vel bare være, for kunne ikke få en tid frem i fremtiden, så ved bare når jeg ringer her efter uge 18, som hun bedste mig om, så der alligevel mindst en månens ventetid i møde, men sådan er det vel bare for udbestemt at blive sådan, selv nu hvor jeg 18, det tal jeg har ventet og frygtet aller mest i mit liv. men da jeg ligesom blev 13, fandt jeg ud af jeg ikke kunne vente til jeg blev 18. så lige siden jeg har være 14-15 år hår jeg forsøgt at komme igennem. men selv efter så mange år, er jeg ikke rykket et skridt nærmere. og er blevet afvist helle 2 gange. jeg ved bare det at få den store sten væk, ville hjælpe så meget mere på mit humør. selvom de mener jeg bare begår selvmord bagefter (lol?). Sure .. self gør jeg det, når jeg for det jeg har ventet helle mit liv på. self vælger jeg at dø så. hva' de ikke forstår er jeg dør, hvis jeg IKKE for det. men de så snot dumme alle sammen, mener alt sammen er min ADHD's skyld (-H pt). jeg så træt af det, at blive behandlet sådan her gang på gang. bare fordi jeg har det, selv i folkeskolen, igen gad behandle mig som en person, alle så kun min diagnose, i stedet for personen foran dem. ligemeget hvad jeg gjorde og sagde, har det altid fået skylden. Jeg er aldrig blevet behandlet nomalt, for jeg er ikke normal. jeg skillder mig meget ud fra andre i min tanke gang og udseende, og det genrer mig nu ikke. kan godt lide at skilde mig ud. nok fordi jeg altid har gjort det, altid været mig selv, aldrig ladet andre fortælle mig hvem jeg var. altid været alene.
Det på tide jeg finder den kamp ånd frem nu, og lader vær med at sørge over fortiden, hade nutiden og frygte fremtiden, jeg vil leve, og nyde det jeg har nu, så længe det overhoved er muligt for mig.
Jeg har en vindunderlig Kæreste som er alt mit glæde, hvis hun ikke er glad, ja, så jeg hellere ikke glad. jeg føler hvad hun følger. Går i panik når hun er trist, og bryder sammen når hun er opgivende. Men sådan er det vel bare at holde af nogle?
Jeg holder i hvert fald af hende, og jeg vil ikke lade den her deprivation og alle de her forvirret følelser ødelægger det vigtigt for mig i mit liv!
Jeg ved jeg stadig vil blive dårlig når hun er ked, jeg ved stadig jeg frygter hver eneste ord og besked fra hende indeholder farvel
Men jeg bliver bedre, og jeg vil blive ved med at blive bedre til jeg ikke længer frygter fremtiden, og sørger over fortiden, for det her er nutiden, og lige nu har jeg ejeren af at kunne kalde verdens smukkeste pigen for min <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar