Livet..
Jeg forstår det ikke, Det næsten kun skyld i så meget smerte. jeg prøver ingen gang at undgå det længere, jeg går bare. igennem dette så kaldte "liv". Jeg ved ingen gang hvad jeg vil jeg opnå, for jeg tror ikke på drømme. Jeg ser ingen fremtid for mig selv, for jeg har ingen grund til at kunne få en.
Og dog ..
Det ca. 2½ tiden du for alvor kom ind i mit liv, og det tog cirka lige så langt tid før jeg lukket dig ind. og alt den tid vi tilbagte, hver gang du kom tættere på dig. i alt den tid var jeg sikker på jeg kunne se dig gå hver øjeblik det sgu være, og i oven købet være ligeglad, som altid. jeg mener, hver gang de personer der kaldte sig mine venner, og lovet at blive ved min side, men løgn. der kunne jeg vende det helle, gøre de mindre vi tilbagte sammen til ligegyldighed, skifte fra glæde til had. det var enkle for mig. for de havde såret mig, de betød ikke noget mere. så selvfølgelige var det let for mig. men med dig, hver gang du nævnte at dette forhold ikke var godt for os, at vi bryde skiles. hver gang du skrev det. gik mit hjerte i stå. helle min verden gik i stå. og selvom jeg prøvede at forholde mig roligt. gik den ikke. der gik ikke længe, før den strække facade, jeg altid har kunne stille op. forsvandt, min Psyke gik amok, og jeg var tvunget til hver gang at klammere mig rystende til vasken imens jeg smertefuldt kastet op. og det skete hver gang du nævnte det.
Dagen kom, vi sad i lejligheden. og du sagde det for første gang til mig face. at det sgu være slut. for det ville være bedst for os begge. og jeg havde self forventet jeg kunne gøre som jeg kunne med mine venner. vender det helle. men jeg ku' ikke. selvom jeg sagde det var fint nok til at starte med, da det var din beslutning og jeg ikke ville få dig til at skifte mening hvis du var sikker på det var det bedste. men der gik ikke længe, før jeg bryd sammen, og jeg forstod ikke hvorfor, jeg havde jo holdt dig for afstand helle tiden, netop på grund af det her kunne ske. men det var lykkes dog at opnå det du altid havde ønsket, kommer helt ind under skindet på mig. og hver gang det skete, du ville ha' vi sluttede, ændret jeg mig. for dig. jeg begyndte at vise dig hvad du betød for mig, da jeg selv havde indset efter jeg var tæt på at mindste dig. hvor meget du betød. Jeg begyndte at sige jeg elskede dig. og andre ting jeg før end aldrig sagde, gjorde ting jeg før hen aldrig ville ha' gjort. ignoreret mit sind der skreg "LAD VÆR!, GÅ VÆK!" da jeg gik for hurtigt frem.
For jeg har indset noget.
Jeg har fået en drøm, For første gang i mit liv.
At være lykkelig, Sammen med dig. for evigt, få en fremtid med dig. være sammen med dig til og med døden.
Men når tingene køre hen af ikke at gå den vej, er den tunge sky tilbage over mig. og livet har igen længere ingen mening for mig, det er der bare. jeg går tit og tænker på hvorfor. hvorfor lever jeg?, Når jeg ingen gang har særlig meget lyst. jeg kender ikke følelsen af stor set alle Følelser. og rasten er jeg ikke sikker på hvordan er. jeg kan ikke beskrive dem. genkende dem, kun mærke dem. uden at vide hvad de betyder. om det godt eller skidt.
nogle gange tror jeg, jeg allerede er død?
Eller det bare en lang udmattende drøm. eller nærmere et Mareridt
Jeg ved ikke om livet er sådan, eller det bare er mig der ikke kan finde ud af at leve. for tiden er på en måde gået i stå for mig, sammentidlig med den går ekstremt hurtigt, de seneste 4 år har været et ran ud sagt helvede for mig. men alligevel er det som om tiden bare er sprunget frem?. Selvom alt den smerte og lidelse har nedrevet mig helle vejen igennem, og at vente tiden har været pinefuld for at få hjælp. jeg fatter det ikke. jeg har det som om jeg bare lader livet gå, imens jeg jeg ånder tungt og besværligt, da det også er blevet rimelig svært for mig at få luft nok ned i lunger og trække vejret normalt. jeg har bare sat mig på en stol, og været tilskure til livet. imens tingene bare skete omring mig. uden jeg gad have indflydelse på det. kun hvis jeg blev nød til det. ellers holdte jeg mig i baggrunden. og så verden forsætte uden mig.
Jeg ved ikke hvad dette liv er
Jeg har hverken lyst til at leve det
Eller forlade det.
Så hvad gør man så?
Man sætter sig, venter. venter på en chance til at komme videre med sit liv.
men du har mindste alt overskud. du orker ikke længer at have indflydelse på dit eget liv. det er der bare. og følelserne, er der bare. og kan kun beskrives som "Mærkelige" der bliver ikke foretaget nogle dejring i dit liv, og du ønsker det hellere ikke. for du hader forandring. for du sider fast. og prøver at beholde alt det du van til, din hverdag. men når den forsvinder. forsvinder dit liv også.
The Life is Meaningless Without you
And you help me survive this nightmare.
because I can face this world.
Just as long is -
You and I
Jeg elsker dig
Du alt for mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar