I'm So Proud Of You

Helle mit liv har min mor altid passede på mig, til tider lidt for meget endda. hun har altid støttede mig og jeg har altid kunne regne med hun ville stole på mig, lige meget  hvad. jeg har altid været utrolig glad for at have sådan en forstående og hjælpsom mor, og jeg har sjældent klaget over hende. jeg har aldrig kunne ønske mig en bedre mor, og følte mig heldig jeg havde hende, da der mange der hverken ikke har en mor, eller har en ikke særlig støttende mor. alt det har jeg altid sagt,

End til, alt dette blev vendt på de sidste 2 uger.

Jeg starter på højskole, for snart en måned siden. og jeg har helle tiden troede, at hvis jeg ikke kunne klare det, var der sådan og jeg ville kunne få lov at komme hjem igen og mine forældre ville stadig holde af mig.

Men jeg tog fejl
Noget så grusomt fejl ..

For jeg kan ikke få lov at slippe, selvom jeg gang på gang har snakket med min mor, fortalt hvordan jeg følger omring det, og hvad det gør ved mig. hvor hård det er, hvilken for stor mundfuld det er. men hun bliver ved. "du kan godt" "du kan klare det"

Men jeg kan IKKE, bliver afholdt for alt for meget.
Forstår ikke hvorfor min mor ikke vil lytte på mig, så jeg har prøvede at forklare hende, jeg nok ikke kan, men nok skulle give det en chance. hvilket jeg syntes jeg kinda har nu. det stadig ikke nok. selvom vi blev enig om at vi efter denne her uge. så på det. blev det sagt tydelig i dag at jeg er TVUNGET til at gå her. jeg kan ikke få lov at komme hjem. min far har oveni købet sagt at hvis jeg ikke gennemføre dette her, skal jeg slet ikke komme hjem igen, ...

Og blev støtten af?
Hvor blev omsorgen af?

Jeg kan ikke se hvordan det her skal hjælpe mig. hvordan den form for pressen skulle kunne hjælpe mig i sidste ende, når jeg har sagt jeg ikke klar. ikke nu, skal starte med noget mindre først. hvorfor forstår hun ikke det?!
Jeg gør det samme her som derhjemme alligevel, jeg møder ikke op til timerne, jeg lægger på mit værelse helle dagen. kan ikke se hvorfor der skulle være godt for mig ..

Men fint, hvis hun tror jeg bliver forbi hun siger jeg SKAL og tror hun kan TVINGE mig. så stikker jeg af.  og jeg overvejer det kraftigt lige nu, skrive i bogen jeg ikke er der rasten af ugen og tag den næste bus væk herfra, jeg ligeglad med jeg ikke kan komme hjem. der intet derhjemme alligevel.

Kan godt være du skuffede over mig,
Men ..

FUCK JEG SKUFFET OVER DIG!